
Den økologiske landmand bestræber sig på at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til forbundsfæller.Fugle og andre dyr trives bedre på økologiske marker end på arealer, der bliver sprøjtet med pesticider. Det har adskillige undersøgelser i tidens løb dokumenteret.En del af undersøgelserne er refereret i en rapport fra det såkaldte Bichel-udvalg. Udvalget bestod af en række eksperter fra ministerier, universiteter og andre forskningsinstitutioner. Det offentliggjorde i 1999 en grundig vurdering af konsekvenserne af brugen af pesticider.Udvalget peger blandt andet på, at sprøjtemidlerne ofte indirekte rammer fuglene. Midlerne slår for eksempel de insekter ihjel, som fuglene lever af. Eller de dræber de ukrudtsplanter og svampe, der kunne være føde for insekterne, som derfor forsvinder. Hvilket fuglene så også gør.
'Almindelige fuglearter i agerlandet som agerhøne, fasan, gulspurv og sanglærke har ringere ynglesucces i pesticidbehandlede marker sammenlignet med usprøjtede eller økologiske marker'.Citat fra Bichel-udvalgets underudvalg om miljø og sundhed.
En undersøgelse af sanglærker viste, at der i en periode på fire år fløj 61 procent flere unger fra reden på økologiske marker end på sprøjtede..
En anden undersøgelse har påvist, at størrelsen af gulspurvens kuld er cirka 15 procent større på økologiske marker end på konventionelle.
Mere varieret livDer er en større variation af både planter og dyr på arealer, der dyrkes økologisk. Dette er til gavn for hele naturens fødekæde.
I 1964 kunne man finde frø af 12 forskellige plantearter på en gennemsnitlig dansk mark.
I 1989 kunne man kun finde frø af 5 arter på en gennemsnitlig mark.
Den vigtigste årsag til tilbagegangen er det konventionelle landbrugs brug af sprøjtemidler mod ukrudt, siger Bichel-udvalget.
Insekter og orme trives bedst uden sprøjtemidler. Ifølge forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser og Landbohøjskolen er der klart flere springhaler og løbebiller på økologiske marker, og otte gange flere regnorme. På en enkelt mark steg mængden af regnorme endda 20 gange efter omlægning til økologi. Det er noget, fuglene kan lide.
Også livet i vandløb og søer bliver skånet, når landbruget er økologisk, og landmanden ikke bruger sprøjtemidler.Ifølge Bichel-udvalget er der fundet 32 forskellige pesticider i danske vandløb, flere af dem på samme tid. Sprøjtemidlerne bliver ført derhen med vinden og med regnvand, som løber af markerne.Der er fundet dokumenteret effekt på alger og vandplanter.Nogle gange har koncentrationen af pesticider i vandløbet været så stor, at det med overvejende sandsynlighed har påvirket dyrelivet.
Mindre kvælstofForurening med kvælstof er årsag til, at der opstår iltsvind i havet, og at heder og andre følsomme naturområder risikerer at gro til i græs.Økologerne bruger ikke kunstgødning og har ikke så mange dyr pr. hektar, som andre landmænd har lov til.Derfor bliver der i det økologiske landbrug brugt mindre gødning på markerne end i det konventionelle. Konsekvensen er, at de økologiske bedrifter har mindre risiko for forurening med kvælstof, som findes i både dyre- og kunstgødning.
Ønsker mere naturSelv om den økologiske driftsform i sig selv er skånsom overfor naturen, vil mange økologiske landmænd og deres organisationer gerne gøre det endnu bedre. Derfor er der i disse år en del diskussioner om og forsøg med at få mere såkaldt naturindhold på de økologiske bedrifter.Konkret kan det for eksempel dreje sig om at etablere små vandhuller, levende hegn og andre levesteder, der kan fungere som en slags helle for vilde dyr og planter mellem de dyrkede marker.I Schweiz har økologerne pligt til at sørge for sådanne små levesteder.I Sverige er det et krav til de økologiske landmænd, at de skal lave en plan for, hvordan naturen på deres bedrift kan beskyttes. I Danmark arbejdes der med lignende tiltag.
'Almindelige fuglearter i agerlandet som agerhøne, fasan, gulspurv og sanglærke har ringere ynglesucces i pesticidbehandlede marker sammenlignet med usprøjtede eller økologiske marker'.Citat fra Bichel-udvalgets underudvalg om miljø og sundhed.
En undersøgelse af sanglærker viste, at der i en periode på fire år fløj 61 procent flere unger fra reden på økologiske marker end på sprøjtede..
En anden undersøgelse har påvist, at størrelsen af gulspurvens kuld er cirka 15 procent større på økologiske marker end på konventionelle.
Mere varieret livDer er en større variation af både planter og dyr på arealer, der dyrkes økologisk. Dette er til gavn for hele naturens fødekæde.
I 1964 kunne man finde frø af 12 forskellige plantearter på en gennemsnitlig dansk mark.
I 1989 kunne man kun finde frø af 5 arter på en gennemsnitlig mark.
Den vigtigste årsag til tilbagegangen er det konventionelle landbrugs brug af sprøjtemidler mod ukrudt, siger Bichel-udvalget.
Insekter og orme trives bedst uden sprøjtemidler. Ifølge forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser og Landbohøjskolen er der klart flere springhaler og løbebiller på økologiske marker, og otte gange flere regnorme. På en enkelt mark steg mængden af regnorme endda 20 gange efter omlægning til økologi. Det er noget, fuglene kan lide.
Også livet i vandløb og søer bliver skånet, når landbruget er økologisk, og landmanden ikke bruger sprøjtemidler.Ifølge Bichel-udvalget er der fundet 32 forskellige pesticider i danske vandløb, flere af dem på samme tid. Sprøjtemidlerne bliver ført derhen med vinden og med regnvand, som løber af markerne.Der er fundet dokumenteret effekt på alger og vandplanter.Nogle gange har koncentrationen af pesticider i vandløbet været så stor, at det med overvejende sandsynlighed har påvirket dyrelivet.
Mindre kvælstofForurening med kvælstof er årsag til, at der opstår iltsvind i havet, og at heder og andre følsomme naturområder risikerer at gro til i græs.Økologerne bruger ikke kunstgødning og har ikke så mange dyr pr. hektar, som andre landmænd har lov til.Derfor bliver der i det økologiske landbrug brugt mindre gødning på markerne end i det konventionelle. Konsekvensen er, at de økologiske bedrifter har mindre risiko for forurening med kvælstof, som findes i både dyre- og kunstgødning.
Ønsker mere naturSelv om den økologiske driftsform i sig selv er skånsom overfor naturen, vil mange økologiske landmænd og deres organisationer gerne gøre det endnu bedre. Derfor er der i disse år en del diskussioner om og forsøg med at få mere såkaldt naturindhold på de økologiske bedrifter.Konkret kan det for eksempel dreje sig om at etablere små vandhuller, levende hegn og andre levesteder, der kan fungere som en slags helle for vilde dyr og planter mellem de dyrkede marker.I Schweiz har økologerne pligt til at sørge for sådanne små levesteder.I Sverige er det et krav til de økologiske landmænd, at de skal lave en plan for, hvordan naturen på deres bedrift kan beskyttes. I Danmark arbejdes der med lignende tiltag.


3 kommentarer:
ja hvis bare alle ville gå over til økologi. Og tænke lidt mere på miljøet og vores næste generation.
Og mht. mad så smager det absolut bedre.
Godt indlæg
Vh. Karen
Enig, og i særdelshed fritgående dyr. Man kan næsten smage de har levet i kærlighed.
Som jeg også pointere, så er Økologi på mange måder "et must" for vore alle sammens jord.
Jeg er glad for så mange danskere har fået øjenene op for det, og ikke mindst vore venner på den anden side af Atlanten.
Send en kommentar