Som opfølgning på min oversættelse af Romerbrevet 5:18, omkring to stillinger tilbage, er jeg fascineret af de muligheder, som foreslået af den implicitte verber og dermed manglende anspændt. Det er, så vidt jeg kan se i min begrænsede erfaring, helt almindeligt for verber at blive ladt i græsk og for bevægelsen for at være underforstået af præpositioner (i dette tilfælde εἰς). Men det er næsten umuligt at oversætte disse til engelsk uden at skulle gøre nogle antagelser.
Idéen om en synd (Adams), der fører til død og også en retfærdige handling (Jesus '), der fører til livet, eksisterende bestandigt (snarere end en før de andre eller den anden superceding den ene) virkelig sætter tingene op for konflikten i Romerbrevet 7. Det kunne være underforstået, at vi har både synd for Adam i os (arvesynden) og retfærdighed Jesus (prevenient nåde) i vores sjæl eller psyke - og dermed har vi også både dom og liv i os. Noget må tippe balancen ene eller anden måde. . . men hvad er det?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar